OM OS

Restaurant Willumsen ligger i Store Regnegade 26 - overfor det gamle Montmartre.

Adressen forpligter og vi sørger for god jazzmusik til maden onsdage og torsdage kl. 18.30-21.30.

Middagen serveres fra kl. 18. Vi spiser, hygger og lytter til musikken samtidig. DER BETALES IKKE ENTRÉ.

KLIK på  KULTURELLE ARRANGEMENTER for at se månedens program.

Vi lægger vægt på personlig service, god dansk mad både til frokost og middag i et hyggeligt miljø og lejlighedsvis underholdning ud over det sædvanlige.

Huset er opført i 1789 og udstråler en egen hygge. Mange af vore gæster bemærker, at det er ligesom at besøge fru Willumsen privat, når de afholder et arrangement eller spiser en middag i Store Regnegade.

Restaurant Willumsen åbnede i december 2000 og serverer traditionelt dansk smørrebrød - når det er bedst - og gode danske middagsretter.

Fra kl. 18 serveres dagens ret, men det er også muligt f.eks. at spise de lækre pandestegte rødspættefileter med smørsovs og kartofler, hvis det er det, man har lyst til.

Restauranten holder lukket søn- og helligdage, medmindre der afholdes et særligt arrangement.

Vil De holdes løbende orienteret om menuer og arrangementer, skal De blot skrive navn og mailadresse til Mariann Willumsen  mawi@mail.dk. Herefter vil De modtage vore ugentlige informationer.